Kunst i Blegstræde lyser op
Gå tilbageI Blegstræde i Holbæk kan man på den nordlige endegavl nu også nyde det flotte gavlmaleri i mørke. Maleriet har fået installeret belysning, som er blevet et lysende pejlemærke i bybilledet. Lyset får farver og detaljer frem i værket, hvilket giver det en helt ny dimension i aftentimerne.
Maleriet er en del af kunstprojektet Holbæk Art, som blev startet op i 2013, hvor mere end 30 bygninger i Holbæk er blevet dekoreret med malerier.
Maleriet i afdeling 205 Blegstræde hedder ”Caged Flowers” og er malet af Martin Aagaard Hansen. Afdelingsbestyrelsen har i sin tid været med til at godkende maleriet og er stolte over at netop deres bygning blev udvalgt til at bære maleriet.
